Anton


Jeg er en årgang 1940, og jeg købte min første bil i 1960.

Det var en vissengrøn goggo 300 limousine årgang 1956.

Bilen kørte jeg i da jeg mødte min kommende kone i 63, hun er en årgang 1947.

Vi kørte i goggoen til 64, hvor vi fik 500 kr. for den, i bytte med en Skoda Octavia.

( Ak ja hvor dum kan man være ).

I 1969 startede vi Antons camping i Videbæk, som vi drev frem til 78.

Vi byggede vores nuværende bolig i efteråret 1977, og flyttede ind den 23. og 24. december 1977.

Jeg gik da tilbage til mit gamle fag møbelpolstring, som vi begge arbejdede i.

Februar 1995 fik jeg flere blodpropper, hvorefter jeg fik at vide at jeg ikke måtte arbejde,

førend jeg efter 7 måneders ventetid fik en bypass operation, efter operationen fik jeg igen et par blodpropper.

Den lange sygeperiode fik mig til at interessere mig for gamle biler,

og det var jo klart at tankerne gik tilbage til ungdommen, hvor vi sammen hyggede os i vores goggo.

Jeg ledte for at finde en, men det opdagede jeg hurtigt at det var slet ikke så let.

Jeg fandt så min Isetta, fik den sat i stand, sandblæst, metalliseret og malet.

Da skete miraklet, i den blå avis læste vi at der stod et vrag af en goggo limousine i Ålborg.

Vi ringede straks, købte den ubeset, og hentede den. Vraget blev så lavet i stand.

Senere har vi købt en goggo coupe i Tyskland. Vi har også fundet en AWS Shopper,

som vi er i gang med at restaurere. Nu nyder vi så bilerne, og min samling af knallerter,

og meget andet gammel skrammel, sammen med min folkepension, og Kettys efterløn.

Har i lyst til at besøge os er i velkommen.